voksskulptur

Udtryk:

Min voksskulptur forestiller en djævel med vinger, hale, horn og kløer. Den er fremstillet efter mit eget ideal omkring, hvad et monster er.

Komposition:

Figuren er opretstående, så har derfor en lodret linje op gennem kroppen. Dog bøjer figuren en smule forover, så set fra siden, er denne linje nærmere diagonal. Derudover er der en del diagonale linjer omkring vingerne, armene og halen.
Figuren er en smule i ubalance, da den som sagt bøjer lidt forover, og halen og vingerne skaber en smule dynamik i figuren. Den er derudover også rimelig symmetrisk, hvis man ser på den forfra. Fra siderne eller bagfra ødelægger halen og symmetrien en smule.

Form:

Formerne i figuren er organiske, da der ikke er nogen lige linjer, men i stedet forholdsvis bløde og ujævne flader. Den er derudover også ret lukket i sin holdning, men er dog også åben, da det er muligt at se den fra alle sider, og få forskellige indtryk, alt efter hvor man står i forhold til figuren. Figuren har en statisk form, da den virker afslappet, uden nogen voldsomme bevægelser. Dog virker den en smule mere dynamisk set lidt nedefra, da det virker som om, den følger én med øjnene.

Materiale og overfladevirkning:

Figurens overflade er lavet af ostevoks, og er derfor mat de fleste steder. Dog har den enkelte lysfelter, hvor ostevoksen er glattet ud. Der er ingen hårde kanter, så figuren virker blød. Da figuren er sort, virker den også til at have en vis tyngde i forhold til dens størrelse og egentlige vægt. Når man kigger på figuren, ser den, på trods af sin sokkel, meget ustabil ud, da benene er tynde, mens de store vinger og hovedet tager meget af pladsen. Det kan næsten virke som om, at hvis man prikkede til den, ville den strakt vælte.

Skulpturens møde med understøttelsesfladen:

Soklen virker meget lille i forhold til figuren på grund af de store vinger, der breder sig væsentligt længere ud i rummet, end soklen gør. Soklen i sig selv modarbejder figuren, da soklen er hård og kantet, mens figuren har runde og bløde former, og virker nærmest afslappet. Figuren er placeret på et meget lille punkt midt på soklen, og da figuren breder sig langt ud over kanterne, virker det næsten som om, at soklen er overflødig, og at figuren nærmest holder sig selv oppe i luften med sine store vinger. Figuren virker næsten som bundet til soklen, og jeg kunne forestille mig, at figuren ville være meget anderledes at kigge på, hvis ikke soklen var der.